mandag den 1. oktober 2007

Danse-chok: Boldsen skadet


Det bliver ikke til samba på fredag for Joachim Boldsen og Vickie Jo. Boldsen er ude af danse-programmet pga. en skade i maven.

Uheldet var ude lørdag formiddag under opvarmningen til håndboldtræningen i AaB.

En enkelt forkert bevægelse resulterede i en fibersprængning i maven, som nu holder Boldsen ude af spillet i mindst 14 dage.

Spillet betyder i denne tid både den nordjyske håndboldbane og ikke mindst dansegulvet i TV 2's populære danseprogram 'Vild med dans'.

Det var derfor en ærgerlig danse-bamse, der måtte ringe til sin partner Vickie Jo og fortælle hende de dårlige nyheder.

- Det er en erhvervsrisiko, som alle har kendt, da jeg blev engageret, sagde en ærgerlig Boldsen til Ekstra Bladet om sit afbud.

Hvad der præcis sker med fredagens program vides ifølge avisen endnu ikke, men formentlig bliver ingen stemt hjem.

Selvom Joachim Boldsen ikke kommer på dansegulvet fredag aften, vil han dog være tilstede i studiet for at sige farvel til sin partner og nye dansevenner.

Ingen kommentarer: