onsdag den 13. august 2008

Italienerne vilde med Caroline

Italiens største sportsavis falder helt i svime over den danske 'pin up', som har lagt Rom for sine fødder før kampen mod Maria Sharapova

Caroline Wozniacki har med sine sejre i de to første runder af Internazionali BNL d'Italia - og ikke mindst med sit lyse hår - lagt Rom for sine fødder inden dagens kamp mod den smukke russer Maria Sharapova.

Journalisten Vincenzo Martucci på Italiens største sportavis, La Gazetta dello Sport, er i hvert fald begejstret.

- Wozniacki, den blonde danske 'pin up' af polsk afstamning lærer af top 10, skriver Martucci i dag på avisens hjemmeside og fortsætter:

- Pigen har det lyseste hår og den lyseste hud, som står i kontrast til de blå øjne, der grænser til det grå.

Martucci skriver videre om den snart 18-årige Caroline, at hun med sine 178 centimeter har en fysik, der kan få én til at vende hovedet.

Og så citerer han danskeren for at drømme om det eksotiske København, når hun rejser verden tynd for at spille tennis:

- Jeg lukker øjnene og ser Københavns centrum, selvom jeg er født 15 kilometer fra Odense. Den atmosfære er unik, de gamle bygninger, havet, den lille havfrue.

Så har La Gazetta vist lagt op til en kamp mellem to flotte piger, som hele det pigeglade Italien skal ske.

Ingen kommentarer: