mandag den 18. april 2011

Transport af boern i en Christianiacykel

 


Hvor mange børn er der egentlig plads til i en Christianiacykel? Jvf. den gennemsnitlige familie i Danmark har to børn, så transportere de fleste forældre 1-2 børn i deres cykler (1 barn, hvis de ikke har fået barn nr. 2 endnu...)


Men er der plads til endnu flere børn ombord? Umiddelbart nej. En Christianiacykel er født med en bænk med plads til 2 børn (og seler til 2 børn), men heldigvis er der ikke noget der forbyder en af sætte børn foran i cyklen (uden bænk og seler, så husk ikke at køre vildt/bremse hårdt op, hvis du transporterer børn på den måde).


Hvis du har en Christianiacykel med høj kant hele vejen rundt, så kan du også vælge at sætte en ekstra bænk og 2 ekstra sæt seler i cyklen. På den måde vil du på sikker vis kunne transportere 4 børn rundt - men tilgengæld vil det være lidt mere besværligt at få plads til transport af større ting, der ellers ville kunne stå i bunden af cyklen.

Ingen kommentarer: